Billedgalleri
Lad stormen komme , Leena Lander , genre: roman
Varebeskrivelse
Stand: Brugt - men i god stand
Lad stormen komme , Leena Lander , genre: roman, Da Eero møder den sensuelle og karismatiske Vida og bliver besat af hende, bliver det begyndelsen på en dyster slægtshistorie, der kaster skygger langt ind i de kommende generationer.
En ung journalist med et vaklende ægteskab rejser under påskud af at skulle dække en historie til en lille mineby på den egn, hvor hendes familie stammer fra. Fra sin farmor har hun arvet en dyb fascination af sten, og som en anden geolog graver hun sig lag for lag ned i historien om, hvad der virkelig skete med hendes fars søster, der døde den dag, han blev født. Samtidig afdækkes også historien om hendes farmor Vidas stormfulde og lidenskabelige, men dybt ulykkelige ægteskab med Eero Harjula. Og om Vidas smertelige og skamfulde hemmelighed.
’Lad stormen komme’ er en uafhængig forløber til ’De mørke sommerfugles hjem’ – og ligesom den, delvis selvbiografisk. Leena Lander er nemlig vokset op som datter af en forstander på et drengehjem. I denne roman får vi bedsteforældrenes historie, og igen er stoffet ikke blot ren fiktion.
Det mærkes at Leena Lander har noget på hjerte med romanen, og at hun nærer en dyb sympati og medfølelse for karaktererne, uanset hvor ødelagte og fulde af fejl de er. For alle har de deres grunde til at handle som de gør, og alle er de ofre for en skæbne, der ikke just er dem venligt stemt. Og alle er de på godt og ondt en del af hendes egen historie.
En helt utrolig familiehistorie kombineret med et smukt og sanseligt sprog samt et rigt fortælletalent gør ’Lad stormen komme’ til en stor og uafrystelig læseoplevelse, som jeg varmt kan anbefale.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 17.3.2025 kl. 08:34 ・ Annonce-ID: 1827029