Billedgalleri
Flora og Frej søger hjem sammen, eller hver for sig
Til salg
1.845 kr.
Varebeskrivelse
Alder: 9 måneder
𝐅𝐫𝐞𝐣 er en sær lille fyr. Han er meget bestemt, men også virkelig kælen og opsøgende. Han kommer og gnubber sig op ad en, meget insisterende, men det betyder absolut ikke, at man må tage ham op. Nej, det vil han ikke, men han vil at man skal nusse og nusse og nusse til ens fingre falder af.
Han er også en eminent jager. Der findes ikke det, han ikke kan få fat i og holde godt fast i. Han brummer hvis man forsøger, at tage byttet fra ham, men han elsker “tov”-lege, hvor man hiver i byttet, mens han har fat i det.
Han kan godt lide fest, fart og farver, men når trætheden melder sig, finder han sig et roligt sted at putte. Gerne ved siden af, eller tæt på en.
Han er meget social, og skal derfor have en jævnaldrende katteven.
Han er ikke bange for noget – man kan støvsuge hele hans hale ind i støvsugeren, det rører ham ikke.
Han kan være både inde- og udekat, men skal ikke bo i traffikeret område.
Han kan godt bo sammen med både børn og hunde. Og han kan være alenekat i det rette hjem.
𝐅𝐥𝐨𝐫𝐚 er en sød, mild og meget omstillingsparat kat. Hun passer ind i næsten ethvert miljø, dog er hun ikke en, der straks bare løber alt og alle i møde.
Hun er meget stabil og rolig, men nysgerrig, og skal lige se tingene an, inden hun kaster sig ud i noget, men derefter glider hun nemt ind i enhver situation.
Hun er kælen, på egne præmisser. Hun kommer og stiller sig ved siden af dig, hvis hun vil have opmærksomhed. Sover også gerne lige i nærheden.
Hun kan lide at lege, og vil egne sig både som udekat, hvor hun også kan aktivere sig selv, eller som indekat, hvor I aktiverer hinanden, eller som en blanding.
Hun kan både være alenekat, eller indgå i en katteflok. Hun nyder selskab med andre katte, men har ikke et stort behov og deltager sjældent i tumlelege og den slags. Hun er mere interesseret i fælles leg, og fællesvask en gang i mellem.
Hun bryder sig ikke om helt små børn, men børn der er store nok til at forstå hendes grænser, vil hun gerne snakke og lege med.
Når du adopterer fra os, følger der en komplet pakke med:
• Sundhedstjek
• FIV/FeLV-test
• Neutralisering
• Chip
• Øremærkning
• Vaccination: Purevax RCPCh + FeLV
• Revaccination
• Behandling mod orm (Milpro)
• Behandling mod lopper/flåter (Bravecto)
Pris: 1.700 kr. pr. killing + 145 kr. pr. killing til Dansk Katteregister.
Prisen er ikke til forhandling.
Reservation kræver en forudbetaling på 850 kr. efter besøg. Det er ikke muligt at reservere killinger før besøg.
📍Kattene er i pleje i 8970 Havndal
🗓️ De er klar til at rejse nu
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 29.1.2026 kl. 19:14 ・ Annonce-ID: 18178928