Billedgalleri
Kasuga western -ukendt vintage model
Til salg
Fragt fra 89,99 kr. + Tryg betaling 112 kr.
Tryg handel med Fiks færdig
Fiks færdig er DBA's nye betalings- og fragttjeneste. Efter levering har du 24 timer til at kontrollere varen, før pengene udbetales til sælgeren.
Varebeskrivelse
Stand: Brugt - men i god stand
Guitartype: Halvakustiske guitarer
Her er en virkelig flot sag fra japanske Kasuga, formentlig fra slutningen af 1970'erne eller starten af 1980'erne. Modellen er indtil videre ukendt, selvom den er stemplet med ”143” på en bracing og et serienummer på neckblocken. Kvaliteten er til gengæld høj med massivt grandæk samt bund og sider i smukt mørkt træ – formentlig ovangkol eller palisander – hvilket giver den en varm og fin klang. Guitaren står i usædvanlig flot stand og er bygget med fine detaljer. Kropsformen er en smule smallere end en standard dreadnought, hvilket gør den ganske komfortabel at sidde med.
Guitaren er nyserviceret og justeret til en ultra-lav strengehøjde på bare 1,75 mm ved dyb E og 1,5 mm ved den lyse e-streng i 12. bånd. Den er monteret med nye .011 D'Addario-strenge, og den lave action gør den utrolig letspillelig over hele gribebrættet.
Den er udstyret med et eftermonteret, avanceret aktivt pickup-system med to udgange i bunden. Systemet giver mulighed for at splitte signalet i bas og diskant, som kan styres individuelt via de fire knapper på siden (Equalizer Bass/Treble og Volume Low/High).
Alt i alt en bundsolid japaner i flot stand, der selvfølgelig kan prøves før køb.
Specifikationer:
Sadelbredde: 43 mm
Mensur: 65 cm
Fuld længde: 105 cm
Sælges, da den fortjener et nyt liv andetsteds, og der er behov for plads til nye projekter. Guitaren købes som beset. Spørg gerne, hvis du søger lignende guitarer, da min projektbunke er stor, eller hvis du skal af med din gamle støvsamler. Se også mine andre guitarannoncer, eller følg Guitargaragen på Instagram og Facebook.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 17.1.2026 kl. 18:18 ・ Annonce-ID: 17801201


