Billedgalleri
Konisk Böhm-system tværfløjte, istandsat m. nye puder
Til salg
Fragt fra 29,99 kr. + Tryg betaling 265 kr.
Tryg handel med Fiks færdig
Fiks færdig er DBA's nye betalings- og fragttjeneste. Efter levering har du 24 timer til at kontrollere varen, før pengene udbetales til sælgeren.
Varebeskrivelse
Stand: Brugt - men i god stand
Jeg sælger denne velholdte koniske tværfløjte med cylindrisk metal-hovedstykke, ringklapper, alm. lukket gis-klap og C-fod. Der findes ikke noget stempel på kroppen eller fodstykket, men fløjten er formentlig tysk-fremstillet og stammer muligvis fra starten af 1900-tallet. Fløjten er baseret på Theobald Böhms 1832-design, og stemmer i 440 Hz. Selv om den moderne cylindriske Böhm-fløjte så dagens lys helt tilbage i 1847, fortsatte produktionen af det ældre Böhm-design ikke desto mindre et stykke ind i det 20. århundrede. pga. den koniske træfløjtes klanglige kvaliteter. Mange fløjtenister fra dengang mente, at den moderne Böhmfløjte spillede alt for kraftigt.
Et lidt sjovt faktum: Richard Wagner tolererede ikke den cylindriske Böhmfløjte eller piccolofløjte i sit Bayreuth orkester, da han mente, at det skabte ubalance i orkesterklangen.
Fløjten her kræver muligvis lidt tilvænning, idet der hér (i modsætning til moderne tværfløjter, der bare har et et hul igennem midten af klapperne) er tale om en ægte ringklap-fløjte, hvor ringklapperne ikke har nogen som helst akustisk indflydelse på tonehullerne. Hullerne skal stadig dækkes præcist af fingrene, ligesom på de ældre simpel-system fløjter. Ringklappernes eneste mekaniske funktion består i at aktivere klapperne over dé ekstra tonehuller, der ikke kan nås med fingrene. Men ellers opfører den sig fuldstændig som en ganske almindelig tværfløjte.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 15.1.2026 kl. 14:06 ・ Annonce-ID: 17728189