Billedgalleri
Coen Brødrene: Fargo DVD
Til salg
100 kr.
Varebeskrivelse
Instruktør Joel Coen.
BEMÆRK: Indeholder danske undertekster, selvom det ikke er oplyst på coveret, samt anamorphic 16:9 overførsel.
Den passer til vores fladskærme.
En kujonagtig bilsælger (William H. Macy) i desperat pengemangel arrangerer en kidnapning af sin intetanende kone for at presse en stor løsesum ud af hendes stenrige far.
"No rough stuff", forlanger han af de to hårdkogte bananer, der skal udføre missionen, men den simple plan udvikler sig snart til et grusomt blodbad. Det er nu op til den højgravide, madglade og meget jordnære og snusfornuftige sherif (Frances McDormand) at løse mordgåden.
Coen-brødrenes film er normalt ikke for enhver smag, men Fargo er utvivlsomt deres mest tilgængelige film. Den specielle sorte humor er brugt på en rigtig god og velfortalt historie. Det er en sand fornøjelse at se, hvordan den stakkels bilsælger, som man egentlig ikke kan lade være med at få ondt af, vikles mere og mere ind i sit spind af løgne, mens galskaben vokser omkring ham. William H. Macy er perfekt som den farveløse selvudslettende husbond, og ingen vil glemme Frances McDormand i sin glansrolle. Steve Buscemi er naturligvis i sit es som den helt igennem bindegale psykopat.
Fargo er en dejlig sort humoristisk thriller - næsten en "film noir" i farve.
Fargo er efter sigende baseret på en sand historie, som udspillede sig i Fargo-området i Minnesota i 1987. Minnesota har et stærkt skandinavisk islæt, da det var her, mange skandinavere valgte at slå sig ned i nybyggertiden. Det skulle være forklaringen på den specielle dialekt og de særegne navne: Marge Gunderson (sheriffen) og Carl Showalter og Gaear Grimsrud (de to forbrydere, som bilsælgeren Jerry Lundegaard kommer for skade at hyre til opgaven).
Ekstra:
Kommentarspor med fotograf Roger Deakins
Trivia track
Minnesota Nice dokumentar
Interview med Coen-brødrene
The Coen Brothers' Family Tree - interaktiv guide, der fokuserer på Coen-brødrenes succesrige samarbejde med John Turturro, John Goodman og Frances McDormand
Foto galleri
Artikel fra "American Cinematographer"
Biograftrailers & TV-spot
BEMÆRK: Indeholder danske undertekster, samt anamorphic 16:9 overførsel.
Polygram filmed Entertainment 1996 - DVD
Danske undertekster.
Som ny!
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 12.1.2026 kl. 03:19 ・ Annonce-ID: 17636560


