
Billedgalleri
Simba søger kærligt hjem
Til salg
500 kr.
Varebeskrivelse
Alder: 2 år
Jeg er desværre nødt til at finde et nyt og kærligt hjem til min kat på ca. 2 år, da jeg ikke længere har overskud eller økonomi til at give ham det, han har brug for.
Han er en meget kærlig, social, sulten og opmærksomhedskrævende kat, som elsker nærhed, nus og at være sammen med sine mennesker. Det er netop også derfor, han er blevet for stor en mundfuld for mig - der er altid fart over feltet og han kræver meget tid, opmærksomhed og leg som jeg desværre ikke kan tilbyde i tilstrækkelig grad længere.
Det er vigtigt for mig at være ærlig: han har problemer med tænderne (en tandkødssygdom) og den kommende ejer skal være indstillet på, at han sandsynligvis skal have opereret flere tænder ud på et tidspunkt. Han har allerede fået opereret nogle tænder ud, men resten er desværre også dårlige. Dette skal naturligvis indgå i overvejelserne både praktisk og økonomisk.
Han har altid været udekat og søger derfor et roligt og stabilt hjem hvor han har mulighed for at komme ud. Gerne hos nogen med erfaring med katte og med god tid og lyst til en meget kontaktsøgende kat.
Det vigtigste for mig er, at han får et trygt og kærligt hjem, hvor hans behov bliver mødt.
Skriv gerne for mere information eller hvis du mener, du kan tilbyde ham det rette hjem.
Lidt ekstra info:
- Han er god med små hunde
- Ikke så god med børn
- Ikke så god med andre katte
- Han elsker simpelt legetøj som en halskæde eller en snor
- Han er nærmest som en lille hund og følger lystigt med på gåture. Ofte vil han gerne have at man går med ham ud så han kan vise hvor dygtig han er til at klatre i træer 😄
- Kattebakke, legetøj, lidt foder medfølger sammen med hans sundhedsbog og vaccinationspapirer
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 8.1.2026 kl. 19:33 ・ Annonce-ID: 17518249