Billedgalleri
Valdemar – forsigtig og meget kærlig hankat søger nyt hjem
Til salg
1.845 kr.
Varebeskrivelse
Alder: 2 år
Valdemar er en blid og forsigtig dreng, som er meget kælen og kontaktsøgende – på sin helt egen stille måde. Han begynder at spinde, så snart plejemor kommer ind i rummet, men han kommer ikke stormende. I stedet nærmer han sig langsomt, som om han lige skal sikre sig, at alt er trygt.
Når han først bliver mødt med blid stemme og nussende hænder, folder han sig helt ud. Han drejer rundt om sig selv gentagne gange for at få nus overalt, ælter småkagedej på gulvet og kan finde på at rulle rundt og byde maven til – hvorefter han selv bliver lidt forvirret og rejser sig igen. Han har endnu ikke helt lært at sidde på skødet, men plejemor vurderer, at det kun er et spørgsmål om tid.
Valdemar opsøger ikke andre katte, men tolererer deres tilstedeværelse fint. De katte, han går sammen med nu, holder sig mest for sig selv, og det fungerer problemfrit.
Han er tilløber og har været vant til udeliv, men han viser ingen tydelig savn af at komme ud og vil også kunne trives som indekat.
Valdemar har fået følgende pakke ved adoption:
• Sundhedstjek
• FIV/FeLV-test
• Neutralisering
• Øremærkning og chipmærkning
• Vaccination: Purevax RCPCh + FeLV
• Revaccination
• Behandling mod orm (Milpro)
• Behandling mod lopper/flåter (Bravecto)
Pris: 1.700 kr. + 145 kr. til Dansk Katteregister
Prisen er ikke til forhandling.
Reservation kræver forudbetaling på 850 kr. efter besøg.
Det er ikke muligt at reservere katte før besøg.
📍 Valdemar befinder sig i 7140 Stouby og formidles gennem Kattens Redning.
📧 Kontakt ved interesse: adoption-kattensredning@outlook.dk
🌐 www.kattens-redning.dk
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 4.1.2026 kl. 07:23 ・ Annonce-ID: 17380489