Billedgalleri
Alex Face, indrammet værk (SOLGT)
Til salg
8.300 kr.
Varebeskrivelse
Stand: Som ny - ingen synlige brugsspor
Værket er solgt onsdag den 7. januar og annoncen vil derfor blive slettet, så snart det er afhentet i løbet af uge 3.
Indrammet serigrafi af den thailandske billedkunstner Alex Face, der ubetinget er en af Sydøstasiens mest eftertragtede og populære samtidskunstnere, som er bredt anerkendt på den internationale kunstscene - både indenfor samtidskunst, graffiti og street art.
Serigrafiet er kun trykt i et stærkt begrænset oplag på 133 signerede og nummererede eksemplarer, der for længst er udsolgt.
Det grafiske værk er smukt indrammet i en egetræsramme med museumsglas og
UV-beskyttelse, afstandsliste mellem glasset og værket, samt luft til kant.
Jeg har uploadet en del billeder af det indrammede værk, så du kan se hvordan det tager sig ud - både tæt på, og som en del af en salonophængning i min stue.
Alex Face’s grafiske værker er konsekvent i høj kurs og på nuværende tidspunkt er der kun ét andet eksemplar af dette værk til salg på nettet og det koster €1,400 / 10.457 DKK uindrammet (se foto nr. 10), hvortil skal lægges forsendelse fra udlandet. Så her er en oplagt mulighed for at få fingre i et af hans eftertragtede motiver - smukt indrammet og klar til at blive hængt op.
Jeg er selv en enormt stor fan af Alex Face’s kunstneriske virke, så oprindeligt var det planen, at jeg skulle have glæde af dette værk for altid - men jeg er desværre nødt til at sælge det af økonomiske årsager.
Alex Face (født 1981) er en thailandsk billedkunstner, bedst kendt og elsket for hans ikoniske barnefigur i kanindragtkostumet - en visuel karakter, som kunstneren skabte, da han selv blev far til en datter. Ved første øjekast ser figuren for det meste sød ud, men hvis man dykker lidt dybere ned i karakteren, så er det tydeligt, at den bekymrer sig for vores verdens fremtid.
Yderligere detaljer om værket:
‘Rice Field, Alor Setar’ - 2025
Archival Pigment Print
Trykt på 310 grams “Hahnemühle 100% Cellulose German Etching”-papir med “hand-deckled edges”
Signeret og nummereret med rød farveblyant af kunstneren
Oplag: 133 eks.
Professionelt indrammet i en egetræsramme med museumsglas og UV-beskyttelse
Både værk og indramning er i perfekt stand
Papirmål: 53 x 40 cm
Rammemål: 61,2 x 47,5 cm
Værket blev udgivet i forbindelse med en stor soloudstilling, som Alex Face havde tidligere i år i Malaysia. Alex skabte alle værkerne til udstillingen på en 1.200 km lang cykeltur fra Bangkok til Penang, så motivet på det grafiske værk forestiller et af de landskaber, som han kom forbi på pilgrimsrejsen.
Prisen er fast og kommer ikke længere ned.
Jeg har i øvrigt mange kunstværker til salg på dba, så du er også meget velkommen til at se mine andre annoncer.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 10.1.2026 kl. 11:27 ・ Annonce-ID: 16397632