Billedgalleri
Punch Drunk Love (dk udgave) UDGÅET, instruktør PT ANDERSON, DVD
Varebeskrivelse
Punch Drunk Love (dk udgave) UDGÅET, instruktør PT ANDERSON, DVD, drama, Flot skive. Udgået. Med danske tekster. Porto 36kr Bpost.
Sandlers Bedste Nogen Sinde
P. T. Anderson tilhører den nye generation af Hollywood super-instruktører. Med kun tre film bag sig før denne må han betragtes som en ener, der er nået meget langt med forholdsvis få film. Hans tre andre film er alle blevet rost til skyerne af anmeldere og har vundet ham adskillige priser på alverdens filmfestivaler. At både Hard Eight, Boogie Nights og Magnolia i mine øjne er mesterværker, og at de er højt placeret på min liste over favoritfilm, skal ikke være nogen hemmelighed. Så da jeg første gang hørte om hans nye film, Punch-Drunk Love, blev jeg straks fyldt til randen med forventning, men da jeg ikke bryder mig meget om Adam Sandler, og da jeg slet ikke kunne se, hvordan han skulle kunne bære en hovedrolle i en P. T. Anderson-film, blev jeg hurtigt meget skeptisk, da jeg hørte, at han skulle spille med.
Da jeg næsten to år senere fik set filmen, var det derfor uden de største forventninger, men alligevel med et lille håb om, at jeg ville blive overrasket over dens kvaliteter… og det blev jeg.
Sandler spiller, i rollen som Barry Egan, en mere eller mindre sympatisk sociopat. Han formår at løfte karakteren til sublime højder, og det er uden tvivl hans bedste præstation nogensinde. Barry Egan ejer sit eget lille firma, han går altid i det samme blå jakkesæt, og når han har fri, ringer han til sex-linier for at diskutere sine problemer i livet med pigen i den anden ende. Hans liv virker faktisk ret trist og kedeligt. En dag møder han så pigen i sit liv - og filmen bliver på mange måder herfra en klassisk romantisk komedie, dog med en snert af den sædvanlige sorte Anderson-humor. Da Barry har en tendens til at tænde af og flippe totalt ud og smadre alt omkring sig, hvis alt ikke lige går efter hans hoved, bliver det problemfuldt for ham at score pigen, som spilles perfekt af Emily Watson, for han skal jo sørge for altid at vise sig fra sin bedste side.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 4.5.2025 kl. 20:22 ・ Annonce-ID: 1631697