
Billedgalleri
Romaskine Taurus RX7
Til salg
5.500 kr.
Varebeskrivelse
Stand: Som ny - ingen synlige brugsspor
Brugt få gange.
Taurus RX7 er en romaskine med super jævnt og kraftfuldt træk i alle intensiteter. Den har fjernbetjening direkte i håndtaget, så du kan skifte modstand og programmer, mens du ror. Maskinen er ekstremt stabil og kan bruges både hjemme og i semiprofessionelle miljøer. Designet er sporty med en lang skinne, et behageligt polstret sæde og en høj ramme, som gør det let at komme af og på. Displayet er brugervenligt og rummer 16 modstandsniveauer samt et stort udvalg af programmer: 26 træningsprogrammer, to fitnesstests, intervaltræning, pace- og racefunktioner, wattprogram fra 50–300 watt, pulsstyrede programmer og 12 forudindstillede træningspas. Derudover kan du gemme dine egne programmer. RX7 er nem at folde sammen, let at flytte på og hurtig at samle. Den har også indbygget pulsmåler til brystbælte, som kan tilkøbes.
https://fitnessunivers.dk/romaskine-test/
Fra: Romaskine Test 2024 – 12 populære romaskiner på markedet
https://fitnessunivers.dk/romaskine-test/
Taurus RX7 er det tyske mærkes topmodel til hjemmeroning og den klare vinder af vores store romaskine test. Denne model ligger i den semi-professionelle kategori og er primært henvendt til den ambitiøse roer, som søger udfordrende, intensiv og alsidig træning. Du får nemlig et bredt udvalg af træningsmuligheder på RX7 herunder hele 40 forskellige træningsprogrammer, hvilket giver dig uanede muligheder for at skræddersy og målrette din træning efter dine formmæssige ambitioner og præferencer. Du har således pacerprogram, racerprogram, wattprogram, interval- og pulsprogrammer, 5 brugerdefinerede programmer samt 25 forudindstillede programmer til rådighed og dermed masser af mulighed for at få variation under dine træningspas.
Herudover har RX7 hele 16 forskellige modstandstrin, som du kan skifte mellem på selve håndtaget via den infrarøde funktion. Dette gør det meget lettere og hurtigere at skifte belastningsniveau, idet du ikke behøver at afbryde din roning, fordi du skal frem til displayet for at regulere modstanden. RX7 kommer desuden med remtræk og kombineret luft- og magnetmodstand, hvilket giver en fin og jævn rofornemmelse uden døde punkter. Samtidig blæser svinghjulet luft i hovedet på dig mens du træner, hvilket har en behagelig og afkølende effekt.
Taurus RX7 har en robust og stabil rammekonstruktion, som kan klare en brugervægt på op til 150 kg. Herudover er den driftsikker og holdbar og egner sig derfor godt til seriøs hjemmetræning såvel som semi-professionel brug hos foreninger/boligforeninger, mindre virksomheder og deslignende. Det behagelige gelsæde kører i øvrigt lydløst og jævnt på glideskinnen, mens remtrækket og luftmodstanden afgiver noget støj. Dog ikke så meget som Concept2s romaskiner.
Glideskinnen kan i øvrigt klappes op, så du sparer gulvplads, når maskinen ikke er i brug. I sammenklappet tilstand fylder den således kun (L) 130 cm x (B) 60 cm x (H) 170 cm. Taurus RX7 har i øvrigt et flot og forholdsvis stort LCD-display, som er brugervenligt og let at betjene. Under din træning viser det desuden relevant træningsdata som tid, distance, tag i minuttet, watt, modstandstrin, kalorier og puls via den indbyggede pulsmodtager. For at få vist din puls kræver det dog, at du tilkøber et pulsbælte.
Konklusion: Taurus RX7 vinder titlen “bedst til prisen” i vores romaskine test. Denne model giver dig nemlig langt de flest træningsmuligheder af alle de romaskiner, som vi har testet, både hvad angår træningsprogrammer og modstandstrin. Samtidig byder RX7 på et ualmindeligt højt komfortniveau, en behagelig og jævn rodynamik samt en forholdsvis støjsvag drift og alt dette endda til en overordentlig fair pris. Denne model er henvendt til ambitiøs hjemmetræning eller semi-professionel brug og giver dig således glimrende muligheder for udfordrende og intensiv træning, hvad enten du er konkurrenceroer eller blot søger at forbedre din grundform.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 21.11.2025 kl. 02:23 ・ Annonce-ID: 16133386