Billedgalleri
ROSENS NAVN
Til salg
Fragt fra 29,99 kr. + Tryg betaling 13 kr.
Tryg handel med Fiks færdig
Fiks færdig er DBA's nye betalings- og fragttjeneste. Efter levering har du 24 timer til at kontrollere varen, før pengene udbetales til sælgeren.
Varebeskrivelse
Originaltitel: The Name Of The Rose / The Abbey Of Crime.
Instruktør: Jean-Jacques Annaud.
Drama/Mysterium/Thriller/Helaftensfilm. Fra 1986. Spilletid: 2 timer og 6 minutter. Med ekstra materiale.
Med bl.a. Sean Connery, Christian Slater, Helmut Qualtinger, Elya Baskin, Michael Lonsdale, Volker Prechtel, Feodor Chaliapin Jr., William Hickey, Michael Habeck, Urs Althaus, Valentina Vargas, Ron Perlman, Leopoldo Trieste, Franco Valobra, Vernon Dobtcheff, Donald O'Brien og Andrew Birkin.
Beskrivelse:
Farlige bøger. I et kloster dør videbegærlige unge mænd. Hvad der først ligner selvmord, viser sig at være drab begået af ortodokse munke, der for alt i verden vil bevare troen som den eneste vej.
Scenen er et gammel Benediktiner kloster. Fugten driver ned af væggene i de mørke rum. Lyset flakker, en rotte piler over gulvet. Udenfor er natten blålig og tågen tæt. Trin høres på vindeltrappen. Skyggen af en kutteklædt skikkelse øjnes i det vage lys, der skjuler langt mere, end det giver bort. En dump, markant lyd efterfølges af et kort vræl. En munk falder tungt omkuld, og tv-skærmen bliver rød af blod.
Jean-Jaques Annauds filmatisering af Umberto Ecos humanistiske munke-krimi “Rosens Navn” er i sandhed et dystert bekendtskab. Lyssætningen er så udpræget baseret på naturlige lyskilder, og det vil vel og mærke sige middelalderens fakkel, lanterne og stearinlys, at alt i filmen forbliver dunkelt og klaustrofobisk. Selv dagslyset lader os kun ane dis og mørke skyer. Den eneste farve der rigtig brænder igennem er den blodrøde. Den røde farve når grisens indvolde sprættes op, når blodstænk er spor i sneen, og allermest når munken dratter til jorden i en fontæne af blod.
Lyssætningen lyver ikke. Der er noget aldeles dystert på færde i det gamle kloster. Da Franciskaner-munken William af Baskerville (Sean Connery) og sin drenge-lærling Adso (Christian Slater) ankommer, er en ung illuminator netop fundet død af noget, der ligner et uheldigt fald. Klostrets beboere bestyrtes men trøster sig ved, at den unge mand nu også havde noget djævelsk, ja nærmest kvindeligt over sig. Snart følger endnu et dødsfald. En oversætter af filosoffen Aristoteles’ tekster bliver fundet død af noget, der helt sikkert ikke er et uheld.
De to Franciskaner-gæster begynder at afdække mordgåden. Willam af Baskerville er den kyndige leder og Adso – og for den sags skyld os film-seere – er de uvidende iagttagere. Snart tydeliggøres de to kombattanter tro og viden. For de gamle, traditionsbundne kristne munke er den menneskelige nysgerrighed troens værste fjende. For dem er der ingen mening i at søge viden, når man kan tro. At opnå viden vil blot resultere i tøven. Og de unge slagne mænd har netop søgt visdom, der kan drage troen i tvivl.
Filmen fungerer bedst den første times tid. Her er man fanget ind af det mørke univers, hvis beboere udgør et særegent minisamfund i sig selv. Filmens set design af Dante Ferretti er upåklageligt og særdeles gennemarbejdet. Som det formuleres på DVD’ens ekstra materiale, er middelalderen ikke blot et baggrundstæppe til krimien men et centralt element i sig selv. Det er tidsepoken, der får filmen til at skille sig ud, og med Tonino Delli Collis blege dagslys-billeder og de blågrå nattescener sættes en grum stemning, der varsler om tingene, der kommer. Kameraet er intimt fintfølende og bliver aldrig hverken pompøst eller banalt.
Halvvejs inde i filmen aftager spændingen markant, og hverken miljøskildring eller fotografi kan rigtig redde dette. Det bliver hurtigt klart, hvad der er på færde, og hvad der først virker som et klogt valgt – den spartanske lyssætning – bliver et tilbagevendende irritationsmoment. Krimien forenkles og perspektiverne stilles lidt for skarpt op. Det samme gælder James Horners soundtrack, der kun er med til at gøre endnu mere eksplicit, hvad der allerede er overbetonet. At Annaud har valgt en let fordøjelig slutning gør absolut ikke tingene bedre,
Rosens Navn er en hyldest til litteraturen og til visdommen – også til den visdom, der kan være farlig, fordi den får mennesket til at tvivle på sin gud og på sig selv. Som spændingsfilm er den middelmådig, som tidsdokument om middelalderens munke-strid interessant og på nogle punkter enestående.
Med danske undertekster.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 9.11.2025 kl. 23:44 ・ Annonce-ID: 15796218




