Billedgalleri
Musima - klassisk 3/4 vintage guitar
Til salg
Fragt fra 39,99 kr. + Tryg betaling 27 kr.
Tryg handel med Fiks færdig
Fiks færdig er DBA's nye betalings- og fragttjeneste. Efter levering har du 24 timer til at kontrollere varen, før pengene udbetales til sælgeren.
Varebeskrivelse
Stand: Brugt - men i god stand
Guitartype: Akustiske guitarer
Musima er ikke kendt for høj kvalitet eller fornemt håndværk, og denne model er nok et godt eksempel på det. Når det er sagt, er den faktisk overraskende let og behagelig at spille på. Guitaren er formentlig fra 1980’erne, vurderet ud fra rosetten med plastikring og det karakteristiske klistermærke omkring lydhullet.
Halsen er en smule kraftig i profilen, men ligger fint i hånden. I værkstedet har den fået limet broen og monteret nyt stoleindlæg. Der er desuden gemt en skrue i remknoppen, som går gennem hælen og fastholder halsen i en stabil og spilbar position.
Den er sat op med nye nylonstrenge, og strengehøjden er behageligt lav – ca. 2,5 mm ved 12. bånd. Der er kosmetiske brugsspor, men ingen skader, og standen er generelt rigtig fin.
Alt i alt en klar-til-brug guitar med masser af spilletid foran sig. Velegnet som begynderinstrument, festivalguitar eller til sommerhuset.
Specifikationer:
Sadelbredde: 47 mm
Mensur: 63 cm
Fuld længde: 95 cm
Sælges, da den fortjener et nyt liv andetsteds, og der er behov for plads til nye projekter. Guitaren købes som beset. Spørg gerne, hvis du søger lignende guitarer, da min projektbunke er stor, eller hvis du skal af med din gamle støvsamler. Se også mine andre guitarannoncer, eller følg Guitargaragen på Instagram og Facebook.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 8.11.2025 kl. 06:49 ・ Annonce-ID: 15718784