Billedgalleri
Urmageren i Filigree Street af Natasha Pulley
Til salg
50 kr.
Varebeskrivelse
Stand: Brugt - men i god stand
Forestil dig at Sherlock Holmes er havnet i Murakamis magiske univers, hvor en sarkastisk fysiker udregner sandsynligheder, mekaniske blæksprutter gemmer sig i kommoder og kærlighed besejrer 1800-tallets normer, så er du så småt på vej til at forstå ' Urmageren i Filigree Street'.
Nathaniel Steepleton (Thaniel) arbejder som telegraf ved Indenrigsministeriet i London. Han lever en simpel tilværelse alene, og hans beskedne løn betaler for det værelse, han lejer som inkluderer et dagligt måltid mad. Størstedelen af Thaniels løn
bliver sendt til hans søster i Edinburgh, som er alene med sine to drenge efter sin mands død.
En dag kommer Thaniel hjem fra arbejde og opdager, at noget ikke er som det plejer. Nogen har været inde på hans værelse, men intet er stjålet – ikke engang de hårdtopsparede penge, som han har gemt til sin søster under det løse gulvbræt. I stedet er der blot blevet efterladt et lommeur af guld på hans hovedpude.
Et halvt års tid senere, da uret pludselig sætter i skrig med en hylende sirene, skal det netop blive det, der får ham til at haste væk fra folkemængden ved Scotland Yard og redder hans liv, da et bombeangreb tilintetgør bygningen på et splitsekund. Det får den unge telegrafist til at starte sin søgen efter urets skaber, for at finde ud af, om det var et tilfælde, at sirenen reddede hans liv, og om urets skaber står bag bombeangrebet. Hans søgen fører ham til den japanske urmager, Keita Mori, som snart skal vise sig at få afgørende betydning for Thaniels liv. Undervejs møder han den intelligente fysiker, Grace, som mener at have regnet ud, hvordan det hele hænger sammen, spørgsmålet er bare, om hun kan løbe hurtigere end den fremtid, der hele tiden kommer i vejen.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 21.10.2025 kl. 18:09 ・ Annonce-ID: 15183861