Billedgalleri
INDEKATTE
Til salg
3.190 kr.
Varebeskrivelse
Alder: 1 år
Willow (gråstribet) og Zanka (sort, med hvide pletter på brystet). De er brødre fra den 17.09.2024 og skal til deres foreverhjem sammen.
De er utroligt forskellige, de to drenge. Zanka har vokset sig godt stor og Willow er stadig en fin lille fyr. Dog har de tilfælles, at de er meget glade for snacks og mad og er meget kælne. Willow kalder jeg for "køkken-kæleren" og "wc-vennen", da han kan godt finde på at følge efter mig rundt i lejligheden; udadvendt er han. Zanka skal man lige give lidt tid. Det var ham der var mest sky til at starte med, men er kommet flot efter det.
Herhjemme kalder jeg dem også for Prop og Tot. Prop har et "hul" han kan lide at sidde i, dog nu blevet lidt for stor. Vi kalder det "prophullet". Tot har en tot, en kaninhale, som han elsker; han knurrer ad de andre katte når de nærmer sig og værner om sit bytte. Og jeg skulle nok lige hilse og sige, at totten er blevet slået ihjel MANGE gange. Stakkels tot siger jeg bare.
Zanka er en blid og mild dreng. Jeg er ret sikker på at han ikke er opfinder af den dybe madskål, men det er så absolut også en del af hans charme. Han er en utroligt smuk og "smilende" fyr ogg så er han en rigtig morbejs. Vil så gerne slikkes i panden af Missemor Mille og engang imellem forbarmer hun sig. Men når man er en voksen dame, kan unge legesyge drenge være enormt trælse.
Og legesyge, det er de ihvertfald. Jagter hinanden frem og tilbage i lejligheden. Det er virkeligt skægt at se på.
Men når det så bliver godnat-tid, så ligger de sig sammen i min fodende og gør hinanden rene. Engang imellem må de alligevel slåsse lidt. Men de falder i søvn sammen og de er ikke til at stå for.
I pleje i i København NV
Formidles for 3000kr + 190kr i registrering.
Formidles fiv/felv testet, neutraliseret, øremærket, chippet, 1. vaccine, tjekket for lopper og orm; behandlet hvis dette er tilfældet; sundhedsbog medfølger.
Formidles som indekatte, eller med kattesikret have, altan eller volierer.
Hvis du synes netop denne kat passer lige ind i din familie, så skriv hvad du kan tilbyde denne skønne kat, da det er vigtigt at det er det helt rigtig match for jer alle, samt et tlf nr plejer kan kontakte dig/jer på.
Vil man støtte vores arbejde kan dette gøres på Mobilpay 818338 eller bank 5396 0250819
Vestegnens kattehjælp Taastrup/Tunes
Der svares kun på seriøse henvendelser.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 12.10.2025 kl. 13:18 ・ Annonce-ID: 14876184