Billedgalleri
Oliemaleri
Varebeskrivelse
Oliemaleri, Sjældent udbudt sag af
Kurt Rasmussen. (1951-2011).
' Bemalet '
Akryl på lærred.
Signeret og dateret Kurt Rasmussen 2008 samt betitlet på bagsiden.
Måler 65 x 50 cm. ( 70 x 54 cm.)
Søn af en gartner, modtog KR undervisning af maleren Robert Askou-Jensen og blev optaget på Kunstakademiet i København i 1972. Havde af lærere blandt andet Gunnar Aagaard Andersen og Richard Mortensen - forlod akademiet efter syv års undervisning.
KR viste sine værker første gang i 1981 på Kunstnernes Efterårsudstilling, hvor han deltog flere gange. Udstillede også på Charlottenborg, Den Frie, Himmelgården ved en udstilling i Kunstudstillingsbygningen i Filosofgangen i Odense og andre steder. KR var stor beundrer af Giorgione og Tizian og besøgte deres hjemby Venedig adskillige gange. Foretog også en rejse til Amazonas.
KRs billeder er malet i naivistisk stil, med bred pensel og i stærke farver med figurer og motiver, der ved første øjekast fremstår med tomme øjne, men hvor man ved nærmere granskning kan se kunstneren selv i mange af dem. Og man fascineres nemt af den ofte lidt trist historie, der bliver fortalt.
KR var medlem af Billedkunsternes Forbund og er blevet tildelt Gerda Iversens Mindelegat, Ole Haslunds Kunstnerfond, Wilhelm Tanning & Hustrus Minde- og Rejselegat, et arbejdslegat fra Statens Kunstfond samt Henry Heerups legat.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 29.4.2025 kl. 11:16 ・ Annonce-ID: 1465336