Billedgalleri
symaskine industrisymaskine Pfaff 138 - med ny servomotor
Til salg
1.800 kr.
Varebeskrivelse
Pfaff 138 - ligeud og zigzag ca. 0-4 mm
Denne Pfaff 138-6 er fra ca. 1970 og som altid velfungerende tysk kvalitet mekanik. Den er typisk købt og blevet brugt som skræddersymaskine. Denne Pfaff er ingen undtagelse købt i 1972? af skrædderske og arvet af datteren. Den er brugt for nyligt indtil den "fyldte for meget i en lille lejlighed"
Pfaffen er slidt i lakken - så den har været brugt flittigt. Det ydre er ikke så fantastisk - den skal rengøres mere "hen af vejen". Det indre er tip top. og med den ret lydløse servomotor på 550 watt kører den meget fint.
Pfaffen er meget velegnet til syning af sprayhood, kalesje, solsejl, gengrugstaske, upcycling af tøj eller lign. Den kan sy i Sunbrella og rudeplastik i mange lag, læder i mange lag, demin i mange lag osv. Den har knæløft af trykfoden - hvilket absolut er en stor fordel.
Syprøver er syet med almindelig nål 120 og kraftig tråd 30:
- 2 lag blå hyndestof "Alcantara look a like!" - ligeud og zigzag
- 4 lag blå hyndestof "Alcantara look a like!" - ligeud og zigzag
- 2 lag brun møbellæder - zigzag og ligeud
- zigzag sammensyning af 2 stykker brun møbellæder
- 3 lag dacron sejldug krydret med 1 lag haård webbing
- 5 lag dacron sejldug ligeud og zigzag med almindelig nål - her ville man nok skifte til en rigtig sejlmagernål - så går det ret nemt med de mange lag.
Den kan selvfølgelig sagtens sy med mindre nåle og tyndere tråd og det gør den meget fint.
Desværre har Pfaffen ingen walking foot som en Sailrite eller trepunktsfremføring som mange andre Pfaff industrisymaskiner. Den er dog rosende omtalt i "Sailmaker's Apprentice" - så helt tosset er den ikke til at sy sejl eller påsyning af UV læred til et forsejl.
Servomotor på 550 watt til 220 volt er helt ny og kan indstilles til at sy rimeligt langsomt - hvilket jo er godt for os amatører. Der er monteret ny rem og hvis man ønsker det kan der monteres elektronisk styring af nålestop for 100 kr.
Pfaffen bruger Industrinåle type 134 og der følger mange med. Sejlmagernåle/lædernåle kan tilkøbes eller skaffes til dagsprisen.
Industrisymaskinen står i et nænsomt renoveret bord. Det er meget solidt. Der medfølger trådstativ og spolemaskine. Manual kan findes hvis det ønskes.
Pfaffen har nu holdt i over 50 og kan nemt holde de næste 12 mdr. (og nok også 50 år igen) - så jeg giver 12 mdrs. fuld returret. Har man et mindre projekt som ikke tager mere end 6 mdr. - så leverer man bare symaskinen tilbage til mig og får købsprisen tilbage .... hmm...🤔
Den sendes ikke med kan evt. leveres for " diesel udgiften" i en rød Skoda Octavia.
Jeg foretrækker dog altid at man afprøver symaskinen på stedet - Gormsvej 42, Slagelse - får instruktion i anvendelse og vedligehold mv. og selv fragter den hjem. Den kan snildt være på en ladcykel.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 26.8.2025 kl. 18:56 ・ Annonce-ID: 13417896