Billedgalleri
BeoLab 4
Til salg
2.100 kr.
Varebeskrivelse
Stand: Brugt - men i god stand
Mærke: Bang & Olufsen
Jeg sælger et sæt meget velholdte BeoLab 4 højttalere med sort frontstof.
Der er nogle ganske få slid på den ene side af frontstoffet på én af højttalerne. Man skal nærmest vide det, for at bemærke det.
Det er fortsat muligt at købe frontstof (og endda i andre farver) hos nogle B&O-forhandlere, samt på brugtmarkedet. Selve højttalerne fejler intet.
Højttalerne er aktive 2-vejs. De er hver udstyret med en ¾” diskant, samt en 4” bas/mellemtone. Hver enhed er forsynet af sin egen 30 W Klasse-D forstærker (ICEpower).
Som en klassisk B&O højttaler, er de meget alsidige mht. placering: De kan placeres på et bord eller en hylde, som de er. Der medfølger loftbeslag, så de kan hænge ned fra loftet, fx som baghøjttaler i et surround-setup. Køber kan også være heldig at finde vægbeslag eller gulvstander.
BeoLab 4 har en positionsvælger (hjørne, væg eller fritstående), som lader højttaleren tilpasse basresponset i forhold til placeringen i rummet.
BeoLab 4 har tre indgange: PowerLink, 3,5 mm mini-jack, samt forsyningsspænding.
Bemærk, der også findes en særlig BeoLab 4 – PC version. Disse har ikke PowerLink og positionsvælger!
Udover loftbeslag, medfølger også et specielt mini-jack kabel på 220 cm, som looper fra den ene højttaler til den næste. Brug dette kabel, hvis du ønsker at tilslutte BeoLab 4 til fx en PC/Mac, eller anden lydkilde med line-udgang.
På hver højttaler kan man indstille om de er tilsluttet PowerLink, PC eller Line.
- Ved PowerLink tænder og slukker BeoLab 4 afhængig af signalet fra PowerLink.
- Ved PC er BeoLab 4 altid tændt, og man skal derfor selv slukke for den, ved at afbryde for spændingen.
- Ved Line tænder BeoLab 4, når den modtager et signal. Hvis der ikke afspilles musik i nogle minutter, slukker BeoLab 4 igen.
Se evt. på B&O's hjemmeside for produktvejledningen.
BeoLab 4 spiller med en stor detaljeringsgrad, særligt i mellemtone -og øvre frekvensområde, og er i sig selv en meget kraftfuld højttaler, som optager minimal plads.
Jeg har brugt dem som stereohøjttalere i kombination med en BeoLab 11 subwoofer. Dette var et helt igennem fantastisk stereo-setup!
Jeg sælger udelukkende BeoLab 4, fordi jeg følte det var på tide at prøve kræfter med nogle andre af B&Os små højttalere.
Der er mulighed for at høre BeoLab 4 inden køb. Nævn blot dette forinden, så jeg kan nå at opsætte.
Bemærk, at der ikke medfølger strømforsyningskabel og PowerLink-kabler. Disse skal som regel tilpasses den aktuelle placering mht. kabellængde.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 7.10.2025 kl. 14:18 ・ Annonce-ID: 13407737