Billedgalleri
Sony PS-X35 - Flot og fuldautomatisk
Til salg
1.699 kr.
Varebeskrivelse
Mærke: Sony
Type: Pladespillere
Her får du en super velholdt og 100% velfungerende HiFi-pladespiller med rigtig god lyd til samme pris som de allerbilligste (og allerdårligste) begyndermodeller på markedet. Den er fremstillet i Tokyo af Sony, der i generationer har været kendt for at levere pladespillere med samme høje mekaniske kvalitet som fx "ærkerivalerne" Technics, Pioneer og AKAI.
Sony PS-X35 har Direct Drive (ingen remme der skal skiftes) med Quartz-styring, der sikrer en ultrapræcis rotation af pladetallerkenen.
Den er også fuldautomatisk, hvor du bare vælger pladestørrelse og hastighed – så fører automatikken armen hen over pladen, sænker nålen og fører armen tilbage igen ved pladeslut.
Det sker alt sammen glidende og uden mislyde, for det er jo en ægte Sony.
Armen er en avanceret konstruktion med rigtig gode lejer, og den er udstyret med en Sony XL-25 pickup med nøgen, elliptisk diamant. Pickuppens nål er blevet inspiceret under mikroskop, og den er i topform (hvilket du også kan høre, når den spiller, for musikken er stadig lige så sprød og dynamisk, som den dag, pickuppen ramte en pladerille første gang).
Min PS-X35 er meget velholdt med få og små brugsspor ud over de sædvanlige, hårfine støve-af-ridser på låget.
Motoren er bomstærk og får lynhurtigt pladetallerkenen op i de rette omdrejninger, og den har en gangstabilitet (Wow & Flutter) på +/- 0,05% ved både 33 og 45 omdrejninger = klippe-stabil hastighed under afspilning.
Pladespilleren er blevet serviceret, renset og smurt (foto 10), så den er klar til mange års tro tjeneste hos dig.
Mål (BxHxD): 445 x 140 x 395 mm
Vægt: 5,8 kilo
Kan ses, høres og hentes i Korsør.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 17.9.2025 kl. 11:01 ・ Annonce-ID: 13029053