90 kr.

Instruktør Roger Allers, Rob Minkoff.
Du får filmen på BLURAY og DVD.
Denne film er simpelthen spækket med det der gør en Disneyfilm god: Historien der lægger ud med et imponerende og flot skue og forløber med den ene bemærkelsesværdige scene efter den anden, et fuldkomment og gennemtænkt persongalleri, god musik, humor, flotte billeder og et godt budskab.
Alle personerne i filmen har så meget sjæl:
Filmens hovedperson Simba som man følger gennem hans liv er både nysgerrig og elskelig, mens skurken Scar er noget af det mest sleske man har set i en Disneyfilm; hans sølvtunge og kropsholdning får ham til at ligne fanden selv. Der er også plads til morsomme sidekicks, nemlig Timon og Pumba. Dette umage par viser at forskelligheder ikke skal komme på tværs af venskab, noget som ikke blot de er bevis for, men noget som slås fast da de tager den unge og sårbare Simba til sig. Dyrenes "personlighed" i naturen er også smukt fusioneret ind i filmens personer.
Musikken i filmen er også rent hitmateriale: Ligefra den episke åbning der står godt sammen med de flotte billeder af den afrikanske natur til den livsbekræftende "Hakuna Matata" der rækker fra junglerytmer til musical og gospel! Fx har scenen hvor Scar synger og "opruster" hyænerne en stærk effekt, både i kraft af musikken og de velsammensatte billeder. Ikke bare sangene er gode, men underlægningsmusikken er også meget vigtig og velkomponeret og ekstremt godt synkroniseret med filmen, på højde med selv det bedste fra Broadway.
I filmen er der både plads til oldgammel afrikansk filosofi og så almindelige, men store, spørgsmål som livet, døden og kærligheden.
Denne Diamond Edition BLURAY + DVD blev udgivet i 2011.
Walt Disney Pictures - 1994
Som ny!
/sagadisney/
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indSidst redigeret: 2.3.2025 kl. 16:47 ・ Annonce-ID: 1300775