
Billedgalleri
Broche af Arno Malinowski (1899-1976), for Georg Jensen - Danmark
Varebeskrivelse
Stand: Brugt - men i god stand
Mærke: Georg Jensen
Køn: Unisex
Hovedmateriale/sten: Sølv
Andet materiale/sten: Andet materiale
Georg Jensen Chr. X Kongemærke udført som broche
Kvalitet.......Sterling sølv og emalje
Stemplet....GJ 925 S
Mål..............32 mm x 22 mm
Farve..........Rød på sølv
Stand.........Sjældent fin brugt stand
"Konge-Emblemet – eller Kongemærket, som det oftest benævnes – blev i besættelsesårene 1940-45 nærmest hver-mands eje. Båret som knaphulspynt udtrykte det kongetroskab og fædrelandssind, og samtidig var det synligt udtryk for en stilfærdig protest mod den tyske besættelsesmagt.
Det lille emblem, der blev fremstillet både i en guld- og sterlingsølv-version, målte 24 mm i højden og 14 mm i bredden og var foroven forsynet med en kongekrone. Emblemets plade var formet som et Dannebrogsflag som baggrund for Kong Christian 10.s initialer. Forneden var påført årstallene 1870 (Kongens fødselsår) og 1940, da Kongen fyldte 70 år. På de eksemplarer, der blev fremstillet fra og med Kongens 75-års fødselsdag i 1945, ændredes sidstnævnte årstal til 1945.
Anledningen til emblemets fremkomst var Christian 10.s 70-års fødselsdag den 26. september 1940, godt fem måneder efter den tyske besættelse af Danmark. Som optakt til denne begivenhed blev der iværksat en national indsamling til en folkegave, hvis overskud skulle indgå i Kong Christian den Tiendes Fond til støtte for sygdomsbekæmpende og kulturelle formål.
Til støtte for indsamlingen besluttede Georg Jensen Sølvsmedie i sommeren 1940, med Kongens tilladelse, at iværksætte en produktion af Konge-Emblemet, der skulle sættes til salg gennem landets guldsmedeforretninger. Overskuddet af salget skulle tilfalde Kong Christian den Tiendes Fond.
Kunstneren bag emblemet var billedhuggeren og gravøren Arno Malinowski (1899-1976), som havde en lang kunstnerisk karriere bag sig på Den Kongelige Porcelænsfabrik og – fra 1936 – hos Georg Jensen Sølvsmedie. Hans mange korpusarbejder i sølv og hans stilrene smykker havde vakt berettiget opsigt, og han blev derfor også manden bag udformningen af det enkle Konge-Emblem med den klare symbolik."
Kilde: https://www.kongehuset.dk/nyheder/historien-bag-konge-emblemet
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 6.8.2025 kl. 14:33 ・ Annonce-ID: 12768054