Billedgalleri
Steffen Jakobsen - Serien m. Jacob Nordstedt og Tanya Nielsen
Varebeskrivelse
Stand: Brugt - men i god stand
Om Jakob Nordsted og Tanya Nielsen-serien
Steffen Jacobsens serie om efterforskerparret Jacob Nordsted og Tanya Nielsen er hans nyeste serie. Serien tæller indtil videre to bøger ‘Proxy’ fra 2019 og ‘De stumme piger’ af 2020.
Hovedpersonerne i serien er krigsveteranen Jacob Nordsted og den yngre politibetjent og efterforsker Tanya Nielsen. De to står for opklaringsarbejdet af ubegribeligt barske mordsager, som ofte er hjernevridende overarbejde for de to. Heldigvis er de begge udstyret med evner, der gør dem til helt særligt dygtige efterforskere. Nordsted har en uvurderlig erfaring, og Nielsen en uendeligt fin lugtesans.
Om "Proxy": (Paperback)
Den pensionerede bogholder og terapeut Anne Holst bliver brutalt myrdet med en afrikansk ritualkniv. Kort efter ryster endnu et mord beboerne i Holbæk: En lokal læge findes stranguleret i et udbrændt bilvrag i sin garage.
Efterforsker og krigsveteran Jacob Nordstedt sættes på sagen sammen med sin yngre kollega Tanya Nielsen. De to får travlt med at kortlægge de tilsyneladende umotiverede forbrydelser, hvor eneste fællesnævner er den kronisk syge teenagepige Emma, som er lænket til sin kørestol. Tanyas forfinede lugtesans kan registrere selv de mindste antydninger af forandringer i dufte - og der er noget på et af gerningsstederne, som lugter forkert. Helt forkert.
Om "De stumme piger": (Hardback)
Et brutalt drab på den dømte voldtægtsforbryder Gordon Nimb tvinger efterforsker Tanya Nielsen til at søge tilbage i Nimbs mørke fortid. Køen af ofre, som kan have motiv til at hævne sig, er lang, for ud over de syv voldtægter, Nimb var dømt for, pralede han gerne med alle de uopklarede sager og ofre, som han kaldte de "stumme piger".
Tanya kan ikke finde hjælp hos sin overordnede og mentor Jakob Nordsted, som er sygemeldt. Snart er Nordsted i stedet blandt de mistænkte for drabet. I flere år har han hårdnakket hævdet, at Nimb også var skyldig i mordet på en ung pige, som blev fundet mishandlet i en container. Ydermere bliver Nordsteds mørkegrå Honda Accord observeret af politiets overvågning lige foran en narkobule i Københavns Nordvestkvarter, som bliver raseret af en mand af Nordsteds statur. Sammen med sin nye kollega Kadeem Forrashi må Tanya derfor forsøge at finde Nimbs usynlige ofre. For at rense Nordsted. Og for at pågribe morderen.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 2.8.2025 kl. 14:05 ・ Annonce-ID: 12619723