
Billedgalleri
LP, Kim Larsen, 231045-0637
Varebeskrivelse
Stand: Brugt - med synlige brugsspor
Efter opløsningen af Gasolin indspillede Kim Larsen sit 3. soloalbum, som blev udgivet i 1979. Coveret viser kunstneren Peder Bundgaard fra sin bedste side med det ikoniske portræt af Kim. Pladens titel var kort og godt Kim Larsens eget cpr-nummer, typisk for Larsen på den måde at ironisere over hvordan mennesker reduceres til tal i samfundssystemet. I folkemunde blev den kaldt personnummerpladen og den fik stor succes både kunstnerisk og kommercielt. Både anmeldere og publikum var enige om, at nu indfriede Kim Larsen alle de løfter han havde givet som dansk sangskriver. Det store hit var ”Blip-Båt”, der med et glimt i øjet, skildrer hverdagslivet for manden på gulvet, fabriksarbejderen med sit ensformige job, skilsmisse og elskerinde. I det hele taget er albummet fyldt op med skarpe numre, der gør det til et af de bedste fra Hr. Larsen. ”Dagen Før” er en skøn kærlighedserklæring med en iørefaldende melodi, der ikke står meget tilbage for klassikeren ”Kvinde Min”. Så er der sangen som nægter at dø, ”Køb Bananer”. En simpel, fjollet og skæv sang, man ikke kan undgå at synge med på og som under overfladen alligevel har noget indhold, man kan tænke over hvis man vil. Populariteten af nummeret understreges ved, at den nærmest blev fast repertoire ved Kim Larsen koncerter. Det år overraskede Larsen med sin deltagelse ved dansk melodigrandprix med nummeret ”Ud I Det Blå”, den blev nr. 3, Tommy Seebach vandt med ”Disco Tango”. Men mon ikke Larsen også mest brugte situationen, som en god opvarmning til albummet, der udkom senere på året og hvor ”Ud I Det Blå” selvfølgelig er medtaget.
Vinylen har lidt hårfine ridser, overfladestreger og småmærker. Den spiller med moderat baggrundsknitren og enkelte moderate kliklyde. Fin stand hvor musikken er ren og klar hele vejen igennem. Coveret har brugsspor men fremstår stadig rimelig pænt. Moderat kant/hjørneslid.
Se mine andre annoncer og slå flere køb sammen. Kan afhentes i Farum eller sendes for omkring 45,- afhængig af vægt. Sender med DAO eller GLS så forsendelsen er registreret for begge parters sikkerhed. Pladerne bliver forsvarligt indpakket i originale pladeæsker.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 27.7.2025 kl. 11:27 ・ Annonce-ID: 12414100