Billedgalleri
2 x American Bully Pocket - Baby & Rosa
Varebeskrivelse
Alder: 1 år
Det er med trist hjerte jeg må skille mig af med mine smukke piger, Baby & Rosa. Elsker dem af hele mit hjerte, men da jeg står i en situation uden eget hjem, kan jeg ikke længere give dem det liv de fortjener. De har boet i lejlighed med have men nu kun med altan.
Samlet pris angivet. Villig til realistisk forhandling.
Sælges samlet eller hver for sig, men kun til hjem, hvor køber(e) har erfaring med racen.
Ønsker kun seriøse henvendelser og forbeholder mig retten til frit at vælge mellem dem.
Baby & Rosa er søskende, født 31. januar 2024. Mor: American Bully medium. Far: A B Pocket.
De får kornfrit foder - ingen Paté eller lignende! Det kan deres mave ikke lide.
Begge får olier i maden, målrettet for allergier og hjælp til pels og hud.
Begge piger kan med alle hunde og elsker at tumle, men da de er tunge holdes de væk fra helt små hunde, for at undgå skader, når der tumles. Gør andre hunde af dem, kigger de som regel bare på dem og går videre. Til gengæld er de ikke glade for katte og vil gerne jagte dem.
Rosa: En lydig og smuk pige. Hun er godt opdraget og en god vagthund og forlader aldrig din side. Rosa er en rigtig vandhund. Elsker skovture, strandture og at komme i bad.
Rosa kan godt være reserveret i mødet med nye mennesker, der lige skal ses an inden hun lader sig hilse på. Hun er bestemt og går, hvis hun ikke lige gider selskabet. Hun elsker bolde og bidelegetøj og er altid klar på en gåtur eller leg. Hun hopper gerne op i sengen, sofaen eller blot med forbenene, når man sidder i stolen. Giver flittigt ud af kys i ansigtet, hvis hun får lov. Viser gerne logrende et kødben eller en tovknude frem, når man kommer hjem eller hun blot har brug for lidt opmærksomhed. Elsker opmærksomhed, men forstår også når den ikke ønskes.
Rosa har grundfarven "Blue", med hvide poter og mave, hendes øjne er flotte mørkebrune. Pelsen kan godt reagere på græsfrø og lignende. Er altid kun badet i allergivenlig shampoo og givet god pelspleje. Rosa er ikke god til små børn.
Baby: Man finder hurtigt ud af hvorfor Baby hedder Baby. Opmærksomhedssøgende, cute, elsket, blød, sød, omsorgsfuld, men også fuld af spilopper. Sopper gerne i vand/mudder huller og invitere ofte på tagfat. Er knap så pjattet med at komme i bad eller i vandet på stranden.
Baby har grundfarven fawn, med hvide poter og bryst, hvid streg ned mellem de smukkeste lysebrune øjne.
Hun elsker at gå tur, men har ikke travlt. Går gerne i sit eget tempo, snuser og er meget nysgerrig på alt. Baby elsker at putte og få/give kærlighed. Hun hopper ikke op og slikker ikke i ansigtet. Hun elsker at lege med alle hunde og altid klar på at blive kælet af alle hun møder. Bliver hun utryg holder hun sig helt tæt til sin ejer.
Baby har tendens til røde ører og klør sig, hvis ikke de plejes.
Begge piger har altid måtte være i både seng og sofa, men forstår godt når det ikke ønskes og noget de nemt kan afvendes med.
Begge har brug for tyggeaktivitet i form af stærke tovknuder eller andet gnavelegetøj. Almindelig plast/gummi bides i stykker så let som ingenting. Særligt Baby's egenskab.
Kommandoer:
"Læg dig"
"Sæt dig"
"Ind på tæppet/kurven" - når der gnaves kødben
"Vente" = "Bli'"
"Lad den ligge"
Når der lægges en godbid spiser de først ved "Værsgo" (ikke "Træsko", "Sutsko" eller andet der minder om)
På køretur afventer de kommando for at måtte hoppe ud/ind af bilen: "Værsgo"
Reagerer på fløjt/pift og kald af deres navne.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 25.7.2025 kl. 18:17 ・ Annonce-ID: 12365753