Billedgalleri
Engelsk Cdafspiller med rytme og timing i højsædet.
Varebeskrivelse
Stand: Brugt - men i god stand
Velholdt eksemplar af den første version af Planet CDafspilleren fra Rega.
Rega Planet var da den blev lanceret, og stadig er, en anderledes opbygget Cdafspiller, tydelig gjort af toploader teknikken der helt eliminerer en skuffe mekanisme.
Man åbner låget hvor motorgearet er placeret ned og lukker det over selve laseren og transport mekanismen, hvor af den fik det engelske kælenavn " Clamshell ", altså ligesom en østers.
Dette var ikke kun design, men Roy Gandy mente, ( med rette,🤔?), at dette minimerer vibrationer og derved forbedrer lyden.
Et andet ret interessant aspekt er den manglende oversampling. Hvor andre på dette tidspunkt kørte med oversampling op på 762 gange som Harman/Kardon, mente Rega at denne form for at " polere " lyden simpelthen resulterede i en lyd gengivelse der manglede liv og atmosfære.
D/A konverteren er en velanset Philips TDA 1547.
Selve kabinettet er super robust opbygget, og er meget resonansdødt.
Rega beviser her, ligesom med deres pladespillere, at det ikke er nødvendigvis er en fordel at et kabinet vejer 17 kg, men det handler i virkeligheden om at forstå hvordan man istedet minimerer vibrationers indflydelse på lyden, uden at lyd gengivelsen bliver dødt og livløst uden dynamik.
Der er også en coaxial udgang således den også kan benyttes som en CD transport af høj kvalitet.
Rega fokuserer på PraT, Pace Rhythm and Timing, i deres produkter, og det er meget tydeligt når man lytter til musik på Rega Planet.
Lyden er meget engagerende, levende og rytmisk i sin spillestil. Fokus er ikke på at gengive tredimensionelt og detaljefokuserende, men i stedet på at gengive musikken med nerve og atmosfære, så man føler man i højere grad lytter til levende musik.
Det er ikke en maskine til pin pointe musikken i et studie, men konstrueret til lytteren derhjemme kan lytte til musik i timevis uden træthed.
Hvad du foretrækker og har brug for, er så op til dig jo.
Dette eksemplar fungerer helt upåklageligt, og indlæser pladen med det samme, og finder hurtigt næste nummer, så den fungerer fejlfrit.
Den er i flot stand kosmetisk og helt rengjort udvendigt. Den ligner måske ikke en ny, men det er tæt på. Se selv fotos og vurder selv .
Laseren er nyrenset
Der er ikke fjernbetjening med, men tilgengæld er den med fri fragt til din nærmeste pakkeshop.
Jeg emballerer den fuldstændig forsvarligt.
En god chance for at få et velholdt eksemplar af Rega's første CD og en af de mest ikoniske Cdafspillere der er produceret.
Her er en god test af Sam Tellig fra Stereoohile:
https://www.stereophile.com/content/rega-planet-cd-player
Her er en YouTube video omkring den fra Cheshire audio
:
https://www.youtube.com/watch?v=kfcPM8xNBnw
Se den!
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 24.7.2025 kl. 18:21 ・ Annonce-ID: 12328827