Billedgalleri
Originalt litografi, Sven Dalsgaard, motiv: Mappen: Den hjemvendte
Varebeskrivelse
Originalt litografi, Sven Dalsgaard, motiv: Mappen: Den hjemvendte, 4 litografier samlet., b: 32 h: 42, Svend Dalsgaard (Jensen) blev født 29. maj, 1914 i Vorup ved Randers og døde 22. januar, 1999 i Randers. Han var en dansk billedkunstner - og autodidakt. Hans tidligste billeder var naturalistiske, men under inspiration af Klee og Kandinsky begyndte han at male abstrakt og nærmede sig senere surrealismen. Randers kunstmuseum ( www.randerskunstmuseum.dk) har 1200 værker af ham, og dermed landets største samling af Svend Dalsgaard.
Mappen med 4 originale litografier med titlen ”Den hjemvendte” refererer til, at Dalsgaard i en moden alder reflekterer over værker, der aldrig blev skabt eller blev det i en sen alder. Det er få år før Dalsgaard døde, han reflekterer over sit liv og menneskets identitet. ”Den hjemvendte” var titlen på en stor retrospektiv udstilling på Horses kunstmuseum i 1990. Dalsgaard skriver som første linje på værk 1: ”Det kan ses som et langt livs rejse”.
De 4 værker er signeret af Dalsgaard 1994 og alle nr. 69 ud af 80 tryk, og trykt på I C Sørensens legendariske litografiske værksted i Hjørring. Lysmål 26 x 39 cm og rammemål 32 x 42 cm. Og med en sort svæve-ramme af træ.
Det er sjældent at se ”Den Hjemvendtes” 4 originale litografiske tryk samlet. Men her er muligheden.
Svend Dalsgaard arbejdede ofte med sine objekter i serier, hvor samme ide, f.eks. Dannebrog blev varieret i forskellige kunstværker: Lærreder med knapper, hængelåse, indpakkede objekter, skulpturer og stole. Staffeliet blev i løbet af tiden i stigende grad erstattet af objekter og elementer. Han var en modernist og avantgardist. Og en mand med stor humor og tanke, hvilket dette værk også viser. Han er i dag repræsenteret på alle store kunstmuseer i Danmark. Og er en ener i dansk kunst.
Se alle vore værker på pwkunst.dk
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 17.2.2025 kl. 14:50 ・ Annonce-ID: 1195198