Billedgalleri
Hængevugge/Svingvugge med komplet tilbehørspakke
Varebeskrivelse
Stand: Som ny - ingen synlige brugsspor
Mærke: BabyDan
Type: Vugge
En særdeles flot og velholdt klassisk hængevugge / svingvugge fra BabyDan med fokus på sikkerhed og design og med masser af tilbehør – bl.a. en helt ny vuggepakke i Broderie Anglaise bestående af sengehimmel, babysengesæt og vuggerand. Desuden en himmelpind, en rullemadras, en madras, et vådliggerlagen, en dundyne og en dunpude. Selve vuggen er brugt til ét barn. Broderie Anglaise-tilbehøret er nyt.
Vuggen er lige til at tage i brug med alt, hvad der behøves til at blive puttet. Den er fremstillet i hvidmalet bøg i skandinavisk designstil. Det kun selve sovepladsen som bevæger sig. Stativ og ben står solidt plantet på gulvet. Det gør vuggen ekstra sikker i brug. Svingningerne fra side til side gør, at barnet lettere kan finde ro, fordi det minder om den trygge tid inde i mors mave. Vuggefunktionen kan let slås fra, så vuggens øvre del fikseres. Den kan bruges med hjul, så den er let at flytte rundt med (hjul skal tilkøbes). Vuggen/tilbehøret er pt. samlet, så det kan ses i sin helhed. Vuggen skilles dog let og hurtigt ad/samles igen med en unbrakonøgle. Der medfølger tilbehør i form af en vuggepakke.
Pakken består af:
• En blødt polstret og isolerende vuggerand, der dækker alle fire sider. Betrukket med Broderie Anglaise (ny). Randen bindes på med sløjfer
• Et sæt babysengetøj i Broderie Anglaise i standardstørrelse: Pudebetræk: 45 x 40 cm & Dynebetræk 70 x 100 cm (begge dele nyt).
• Sengehimmel i Broderie Anglaise (ny). (Sløjfer eller ophæng, spilledåser mv. kan ganske enkelt bare bindes på og udskiftes derfor let)
• Madras af mærket BabySleep med karakteren ”Meget god” med en polstring af Thermould, en kerne af PUR-skum og et svøb af Celsius PUR-skum og et betræk af 100% bomuld.
• Rullemadras
• Himmelpind til sengehimlen
• Hovedpude - Dun med vår af 100% bomuld
• Moskusdyne af mærket Pure & Care fra Quilts of Denmark med bæreevne målt til over 11. Dynen er blød, let og luftig med en yderside af 100% bomuld og et fyld af moskusdun. Anbefalet af Astma- og allergiforbundet. Bidrager til sundt sovemiljø
• Hvidt faconlagen
• Vådliggerlagen
• Pyntepude, 29 x 27 cm
Indvendige mål: Bredde 40 cm, Længde 80 cm,
Højde uden sengehimmel: 76 cm
Højde med sengehimmel: 135 cm.
Fra røgfrit hjem uden husdyr.
Nypris :Vugge + Himmelpind: 1399, - kr. + Tilbehør: 1000, - kr.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 7.7.2025 kl. 20:51 ・ Annonce-ID: 11800681