Billedgalleri
Smukt ægte tæppe (Afshar)
Varebeskrivelse
Højde: 204 cm
Bredde: 148 cm
Afshar tæppe fra det sydvestlige Iran, tidligere Persien. Størrelse ekskl. frynser: 204 cm x 148 cm.
Afshar tæpper er kendetegnede ved deres klassiske og detaljerede ornamenter i geometriske mønstre og levende farver. I dette tilfælde som et kunstværk i smukt afstemte varme, gyldne farver – rustrød, blå, blågrøn, dyb brun og sandfarvet. Og tæppets mønstre, linjer og kanter står klare og skarpe.
Tæppet er unikt og skabt uden skabelon. Traditionelle håndknyttede tæpper udgør stadig den højeste kvalitet blandt alle typer tæpper. Afshar tæpper er desuden kendt for deres tæthed, hvilket betyder, at de har mange knuder pr. kvadratmeter. Tæpperne er derfor ekstremt robuste og kan holde i generationer. Jo finere og tættere et tæppe knyttes, jo mere detaljerede ornamenter og mønstre kan det have.
Tæppet er fremstillet i håndspundet uld af høj kvalitet. Foruden at være et naturligt og særdeles slidstærkt materiale, har uld også snavsafvisende og varmeisolerende egenskaber. Samtidig er uld uforligneligt blødt og har en naturlig glans.
Selve tæppet er i særdeles fin stand – uden synligt slid på hverken over- eller underside (jf. fotos). Og dets farver fremstår tilsvarende helt klare – uden nogen former for afblegning eller lign. Kun er tæppets frynser i begge ender slidte og derfor korte (jf. fotos). Ifgl. Wiinstedt Tæppegalleri, Østerbro, der har besigtiget tæppet, er en evt. udskiftning af tæppets frynser – hvis det skulle ønskes – imidlertid en enkel sag. Selve tæppet er som nævnt fundet i særdeles fin stand, så det fortsat kan holde i generationer.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 10.6.2025 kl. 21:35 ・ Annonce-ID: 10930300