Billedgalleri
Vintage couture fra Countess Ebba von Eckermann
Varebeskrivelse
Stand: Som ny - ingen synlige brugsspor
Størrelse: 42
Mærke: Andre mærker
Type: Frakke
Farve: Blå
Ebba von Eckermann (1921–2018), svensk hofleverandør, designer og væverske, fremstillede unikt tøj og uldtekstiler, der blev solgt i USA og Sverige fra 1950'erne til 70'erne. Hendes tøj blev vævet og syet af de lokale kvinder i Ripsa, Sverige. Velbevarede von Eckermann beklædningsstykker udstilles på flere svenske museer herunder Hallywyl i Stockholm og Sörmlands Museum i Nyköping.
Dette sæt består af en blød uldfrakke og en kortærmet, blød uldkjole i de svenske farver med dyb turkisblå, gule og vårgrønne nuancer i det farvespil, der kendetegner von Eckermanns væveteknik. Frakken og kjolen er foret med blå viskose med fem slåede knapper på fronten og et martingal bælte bagtil. Det er yderst sjældent at se et samlet sæt og i så god stand.
HOFLEVERANDØR
Ebbe von Eckermann var hofleverandør til det svenske hof og frakkens etiket bærer følgende tekst:
COUNTESS
EBBA von ECKERMANN
Hand-woven and made in
Ripsa Sweden
BY APPOINTMENT TO HIS MAJESTY THE KING
PROVIENS
Sættet er købt i 2007 i den nu lukkede vintagebutik Humboldt Exchange, Arcata, California, en lille universitetsby nord for San Francisco. Dette sæt er muligvis oprindeligt købt i det eksklusive "City of Paris Department Store" i San Francisco, der solgte Ebba von Eckermanns tøj i midten af 1950’erne.
STØRRELSE, MÅL OG STAND
Frakken viser størrelse 12, og uanset hvad det svarede til i 1950’erne, så er sættet en str. 42 i dag. Præcise mål sender jeg ved seriøs interesse. Sættet er ca. 70 år gammelt og bærer intet tegn på slid som fnuller, folder eller pletter, og selve uldluven står knivskarpt. Den opbevares på en bred træbøjle i en dragtpose.
BAGGRUND
Jeg har beskæftiget mig med tekstiler det meste af mit liv, og har et trænet øje for kvalitet og autenticitet. Dette er et af de mest velbevarede og sjældne tøjstykker jeg har haft i hænderne.
MERE INFO
https://sormlandsmuseum.se/utstallningar/ebba-von-eckermann/
https://handwovenmagazine.com/handwoven-couture-ebba-von-eckermann/
BEMÆRK
Dette sæt er et stykke svensk designhistorie og kan med rette betragtes som museumsmateriale.
FORSENDELSE
Skal tøjet sendes, så skal det helst være med forsikring.
PRIS
19,000 dkk. og sælges samlet.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 16.6.2025 kl. 22:28 ・ Annonce-ID: 10834804