Billedgalleri
Peberbøsse, Tin, 100 år gl.
Varebeskrivelse
Peberbøsse, Tin, 100 år gl., Sjældent salg
SENDER GERNE
Et spændende samleobjekt, fra den tyskefødt Siegfried Wagner, født i Hamburg i 1874. Gik bort i 1952, i Lyngby, begravet sst. (Sorgenfri kgd.).
W.s uddannelse begyndte traditionelt med Teknisk skole og kunstakademiets billedhuggerskole hvor han gik 1889-96. Derefter arbejdede han en tid for Vilhelm Bissen. Helt afgørende for hans videre løbebane blev imidlertid hans ansættelse 1898 på Bing & Grøndahl som medhjælp for J. F. Willumsen som allerede da var blevet kunstnerisk leder på fabrikken, en disposition som gav lykkelige resultater for dansk kunstindustri i det hele taget, foruden en Grand prix på verdensudstillingen i Paris 1900. Inden for det kunstindustrielle område fortsatte W. snart efter hos Mogens Ballin i et andet kunstnerisk frodigt miljø. 1900-02 deltog han nemlig i opbygningen og ledelsen af dennes tinsmedje som producerede mindre brugsgenstande i en særpræget artistisk skønvirkestil hvortil W. bidrog med adskillige arbejder. Eksempler findes på Kunstindustrimuseet. Derefter blev han kunstnerisk leder af Tvermoes & Abrahamsons lysekronefabrik. -Det var dog Willumsen der var blevet bestemmende for W.s udvikling, både åndeligt og kunstnerisk, og den skulptur han skabte resten af sit liv står i gæld til ham. Dette blev første gang åbenbart med kolossalbusten af hustruen, udstillet 1900. I begyndelsen af århundredet udførte han en del gravmonumenter, mange til Mosaisk kirkegård. Med udkastet til Livets brønd, udstillet 1904, i en rendyrket symbolistisk-ekspressionistisk udtryksform viser han evne og ambition om at arbejde i den store stil, men bestillinger af denne størrelsesorden udeblev. I sin videre produktion fastholdt W. dog sin karakteristiske pågående og monumentale ekspressionisme hvorimod emnerne efterhånden bliver mere ligetil, fx hans dyreskulpturer som ofte indeholder et dramatisk element, Stær som haler regnorm op af jorden (1904 s.m. Olga Wagner, Kunstindustrimuseet).
Kilde: https://biografiskleksikon.lex.dk/Siegfried_Wagner
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 6.2.2025 kl. 12:47 ・ Annonce-ID: 1083387