50 kr.

Stand: Brugt - men i god stand
En sommer i Baden-Baden handler om Fjodor Dostojevskij. Romanens fortæller foretager en pilgrimsrejse til Skt. Petersborg hvor hans yndlingsforfatter døde. I toget læser han i en dagbog skrevet af Dostojevskijs anden hustru, og forestiller sig ægteparret Dostojevskijs rejse til Baden-Baden sommeren 1867 – på flugt fra kreditorerne. En roman om parrets stormfulde ægteskab, deres elskovsfeber og brændende jalousi, men også om den store forfatters humørsyge og samvittighedskvaler, hans spillegalskab og kamp med dæmonerne.
En kold vinterdag i 1970 rejser romanens navnløse fortæller, Tsypkins alter ego, med toget til Leningrad hvor hans litterære helt Fjodor Dostojevskij levede og døde. I toget læser han i en dagbog skrevet af Anna Grigorjevna, Dostojevskijs anden hustru. Så skifter tid og sted og vi befinder os i april 1867 da det nygifte ægtepar rejser til Baden-Baden på flugt fra kreditorerne. Besat af en spillegalskab der er lige så uhelbredelig som hans epilepsi, prøver Dostojevskij lykken på byens berømte kasino.
En sommer i Baden-Baden er ifølge Susan Sontags forord et lynkursus i ”alle de største temaer i russisk litteratur og holdes sammen af sin sproglige opfindsomhed og sit tempo, og den skifter dristigt og forførende mellem første og tredje person – og mellem fortid og nutid”. På romanens første side rejser den navnløse fortæller til Leningrad for at besøge det hus hvor Dostojevskijmuseet ligger. På de sidste sider befinder vi os i det samme hus, men nu i 1881, da Dostojevskijs ligger for døden. Han ved han skal dø, Anna Grigorjevna har iført ham hans fineste tøj og lejligheden er fuld af folk, for hans dødsleje er blevet et rent tilløbsstykke.
En dag faldt den amerikanske forfatter Susan Sontag over Tsypkins roman i en bogkasse med ”lurvede” paperbacks på Charing Cross Road i London og var overbevist om at hun her stod med ”en af de smukkeste, mest opløftende og originale præstationer” inden for litteraturen de seneste hundrede år. Takket være Sontag blev bogen ”genopdaget” og er nu oversat til en række sprog.
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indSidst redigeret: 2.6.2025 kl. 22:43 ・ Annonce-ID: 10652172