Billedgalleri
Tekno Mercedes Benz Cabriolet 300 SL 1957
Varebeskrivelse
Stand: Brugt - men i god stand
Tekno Mercedes Benz Cabriolet 300 SL 1957
Flot og intakt Tekno Denmark Mercedes Benz 300 SL cabriolet fra 1957 med fører, med grøn Sixpence, og reservehjulet er i bagage rummet. Fjedrene til hjulene er også fine
Dog mangler rattet
Teknos model er fremstillet hos Termax på Amager for Langes Legetøj A/S og utvivlsomt konstrueret af B.A. Nielsen (se Værktøjsmagerens beretning). Den er fremstillet i en lukket og en åben roaster udgave og de er formentlig udkommet samtidigt. Tekno kalder selv den lukkede udgave for en hardtop, men mon ikke det blot er en bil med en opslået kaleche. Ellers mangler hele bilens identitet, nemlig de berømte mågevinger.
Teknisk set er bilen som de fleste andre fra Termax – en perle. Den består af 50 enkeltdele. Står man med bilen i hånden føler man virkelig, at man har med et kvalitetsprodukt at gøre. Den er 108 mm lang og næsten udelukkende lavet i metal, bortset fra vindspejlet og forlygterne. Den er så gennemført på alle niveauer. Fronthjelmen kan åbnes og man kan kigge ned i det detaljerede motorrum. Til at holde fronthjelmen oprejst er der bukket et lille stykke kobberplade. Bagklappen kan ligeledes åbnes og reservehjulet kommer til syne. Interiør og rat, der er hvidt eller rødt er ligeledes i metal og har fine detaljer. Vindspejlet og hardtoppen klemmes fast under karosseriet og kan let fjernes igen. En fin detalje. De løse kofangere og kølergitteret er også flot lavet, men den bagerste har den ulempe, at den falder ud, hvis man trykker på bunden. Derfor mangler den ofte.
https://www.teknosamleren.dk/mercedes-benz-300-sl-nr-924925/
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 23.4.2025 kl. 14:12 ・ Annonce-ID: 105889