Billedgalleri
Fire Kaninunger klar til salg 27.6
Varebeskrivelse
Grå/hvid kanin reserveret til Andreas
Fire smukke Kaninunger - kun seriøse henvendelser tak - klar til starten af sommerferien.
Satinpels på alle fire ser det ud til :) vi kender ikke køn endnu.
Far er minilop- satinpels- mor er Dværgvædder.
Depositum 250kr. Betales så snart du har bestemt dig for hvilken en du vil reservere. (Der kan være rift om dem) Depositum returneres ikke hvis du fortryder din reservation.
Det anbefales at have styr på alting før køb. Dvs. et bur udendørs, som er sikret mod at kaninen kan stikke af eller rovdyr kan tage kaninen; at det ikke skal være et børneansvar at varetage kaninens pasning og behov; at man som familie har gjort sig klart at en kanin hvis den bliver passet ordentligt, nemt kan blive samme alder som en hund eller en kat og i øvrigt også kan opføre sig sådan:)) Vi kan ikke tage kaninunger retur, da vi oplever i stigende grad at børn hurtigt “mister interessen” og vi får en meget lidt tryg kanin retur. Som så kræver et kæmpe arbejde for at gøre tryg igen.
En kanin er en stor opgave. Men også en fantastisk gave; som en hund i en mindre version og med den rette approach får du en ven for livet.
Hvis du ønsker din kanin indenfor skal den ikke bo i bur men have en base hvor den kan lave pøller og spise.
En kanin spiser 80% hø og resten er en smule grønt og kaninpiller, når den kommer herfra os. Der følger startfoder (kaninpiller) med til første uge.
Alle unger lever lige nu indenfor med deres mor. De kommer ud af buret dagligt og løber feks rundt i både seng og sofa, hvor de undersøger verden på kryds og tværs. De vil være vant til at blive taget op selvom det ikke er kaniners natur! Det gør vi udelukkende for at vænne dem til at de kan gå fri når de bliver store nok, uden at de reagerer alt for meget på at vi flytter dem fra et sted til et andet. Når de nærmer sig de otte uger har de også gået ude med deres mor i vores have, hvor vi har et mindre aflukke hvor vi holder øje med dem imens de er der, så de ikke bliver spist af fugle.
OBS:
En neutralisering af en HAN kanin koster ved nærmeste dyrlæge 1700kr. 2200kr for en hunkanin. Hvis du ønsker at købe to kaniner af samme køn, skal de begge neutraliseres for egen regning. Der vil være dominans og en kanin vil bestemme over den anden, samt der er for hunner store problemer med underlivssygdomme hvis de ikke neutraliseres. To hanner vil slås til døden; eller som minimum forsøge at kastrere hinanden, de skal derfor både kastreres og langsomt bondes igen efter operation og det er ikke altid en nem opgave.
Kom og mød kaninerne fra de er seks uger gamle. Der er moderen okay med at vi tager dem op så de kan kigges lidt på:)
8270 Højbjerg
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 21.5.2025 kl. 17:25 ・ Annonce-ID: 10052782