|
dba.dk er Danmarks største handelsplads på internettet. Hver måned har dba.dk mere end 1.2 million unikke brugere, og der oprettes mere end 500.000 annoncer. 86 procent af de varer, der sættes til salg, bliver solgt. dba.dk er pt. i gang med en omfattende omstrukturering af IT-platformen, der skal gøre dba.dk til den bedste brugeroplevelse i Danmark. dba.dk er et eBay-selskab og en del af eBay Classifieds Group, Scandinavia med hovedsæde i Danmark, Århus.
For at styrke vores team er vi på udkig efter en DM (Direct E-mail) & onsite marketing specialist. Missionen for vores nye DM og onsite-specialist er at bidrage til dba.dk’s videre succes – gennem at definere og gennemføre en succesfuld DM og onsite strategi. Dette omfatter udvikling, styring og gennemførelse af de dermed forbundne DM og onsite aktiviteter. Du bliver en del af et marketingteam på 4 kollegaer, hvor du refererer til marketingchefen – stillingen er med base i Århus.
Som dba.dk’s nye DM & onsite specialist bliver dine ansvarsområder:
- DM og onsite-strategi: definere og gennemføre DM og onsite-strategi, som understøtter dba.dk strategiske mål, herunder indarbejde brugersegmentering, up & cross sell strategier samt nye tiltag som fx behavioural targeting.
- DM og nyhedsmail: Skrive og udsende nyhedsbreve og anden DM til vores privatkunder.
- Udvikle og optimere kampagner: Udvikle og gennemføre Onsite og DM-kampagner, ofte i samarbejde med andre afdelinger. Sikre at optimale resultater nås ved løbende test og optimering.
- Kreativ eksekvering: I samarbejde med dba.dk designteam er det dit ansvar at udvikle den kreative del af vores DM og onsite-kampagner, så den understøtter overordnet kommunikationsstrategi.
- Afrapportering og analyse: Rapportering og gennemgang af resultater på onsite- samt DM-kampagner. Analyser af kampagneresultater, evaluering af effektivitet og ROI sammenholdt med virksomhedens mål.
Profil
Du har skarp forretningsforståelse og kan agere i en specialistfunktion uden at miste det holistiske overblik. Du færdes hjemmevant i et online miljø, hvor høj energi og forandring i et internationalt setup er en selvfølgelighed.
Dertil har du følgende:
- Relevant videregående udannelse.
- + 4 års erfaring med markedsføring, helst i et online/e-commerce-miljø.
- Erfaring med e-mail marketing eller andre direct marketing discipliner.
- Projektleder med stor udholdenhed, du kan udføre og få tingene til at ske.
- Stærke kommunikative kompetencer og trives med at arbejde på tværs af afdelinger og funktioner.
- Evner at arbejde under pres for at opfylde aggressive deadlines.
- Analytisk skarp, problemløser, innovativ og kreativ tankegang.
- Selv-starter, proaktiv, resultat-og detalje-orienteret.
- Open minded, ivrige efter at lære og er i stand til kritisk stillingtagen.
- Du kommunikerer problemfrit på dansk og engelsk.
Vi tilbyder
I dba.dk bliver du en del af en global performanceorienteret virksomhed med en spændende forretning, et super brand og gode udviklingsmuligheder. Som ansat vil du derfor opleve en ledelse, der udvikler dig gennem kvartalsvise målsamtaler samt udviklings- og karrieresamtaler. Der er frihed under ansvar samt god kollegial opbakning.
Gagepakken indeholder fast grundløn, bonusordning, pensionsordning, sundhedsforsikring, forebyggerordning, en aktiv personaleforening samt attraktiv frokostordning. For mere info om så klik forbi www.ebayclassifiedsgroup.com
Lyder jobbet interessant?
Send ansøgning og CV hurtigst muligt her - angiv req. no. 37871. Vi indkalder løbende kandidater til samtaler, så du kan forvente hurtigt svar. Spørgsmål til jobbet kan rettes til Recruitment Specialist Jesper Nielsen på tlf. 87 31 31 31.
Vi glæder os til at høre fra dig
|