 |
 |
 |
Den Blå Avis er ved en stor ceremoni i København netop blevet kåret til en af Danmarks Bedste Arbejdspladser. Det er Great Place to Work Institute, der står bag kåringen.
Great Place to Work er en international konsulent- og analysevirksomhed, der årligt gennemfører tilsvarende kåringer af de bedste arbejdspladser i 40 lande på verdensplan.
I Danmark har alle arbejdspladser - offentlige såvel som private – med min. 50 medarbejdere mulighed for at deltage.
På Den Blå Avis er vi både glade over og stolte af placeringen, men allerede til næste år vil vi gøre det endnu bedre. I år blev vi nr. 43, og målet for 2009 er at komme op i top 10.
Den Blå Avis er for nylig blevet opkøbt af eBay, og det giver fine muligheder for at indfri ambitionen. Vi skal nå målet ved en fælles indsats, og det betyder bl.a., at vi skal arbejde endnu mere med:
- Vidensdeling
- Performance-kultur
- Engagement, loyalitet og ”fun”
- Medarbejder-arbejdsgrupper
- Feedback, belønning og anerkendelse.
Foruden alt det er der områder, som ledelsen på Den Blå Avis vil have særligt fokus på:
- Talenter skal spottes, udvikles og plejes.
- Udvikling og læring bliver nøgleordene i fremtiden.
- Fokus på de populære ”bløde” medarbejdertiltag.
Har du lyst til at være en del af noget særligt på en spændende og udfordrende arbejdsplads, hvor alle arbejder på lige fod, en ledelse i øjenhøjde og et utroligt godt socialt sammenhold,
så hold øje med vores ledige stillinger.
|
 |
 |
 |
|
|