|
dba.dk er Danmarks største handelsplads på internettet. Hver måned har dba.dk mere end 1.2 million unikke brugere, og der oprettes mere end 500.000 annoncer. dba.dk er et stærkt brand i konstant udvikling, og de primære vækstområder er annoncering til erhvervsvirksomheder herunder bilbranchen samt udvikling af alternative annonceringsløsninger. 86 procent af alt, hvad der sættes til salg på dba.dk, bliver solgt. dba.dk er p.t. i gang med en omfattende omstrukturering af IT-platformen, der skal gøre dba.dk til den største brugeroplevelse i Danmark. dba.dk er et eBay-selskab og en del af eBay Classifieds Group, Scandinavia med hovedsæde i Århus, Danmark.
Din kommende salgsafdeling
Vi er i dag en særdeles skarp og performance-orienteret salgsafdeling. Med base i Århus vil du som en del af tele sales opleve stor frihed og ansvar når det kommer til at definere mål, salgstiltag og initiativer inden for det enkelte brancheområde. Sammen med strategic sales, sales intelligence og Sales support er vi ca. 25 dedikerede medarbejdere i salgsafdelingen.
Dine daglige udfordringer
Som account manager og superaktiv del af salgsafdelingen får du følgende udfordringer:
- Salg og rådgivning om annoncering på dba.dk
- Opbygge, udvikle og vedligeholde egne accounts
- Opsøgende salg til nye kunder på telefonen
- Igangsætte kampagner på egne brancher
Samtidig fokuserer vi meget på din karriereudvikling på jobbet. Med dit personlige udgangspunkt i en salgssituation skaber vi rammerne for, at du kan udvikle og skærpe din kommunikationsstil. Din udvikling og dygtiggørelse er i centrum, og præsterer du værdifulde resultater over tid, har du rigtig gode karriereudviklingsmuligheder.
Din talentprofil
Du har et kæmpedrive og gerne nogle år på bagen inden for online-annoncesalg eller lignende med fokus på det opsøgende salg. Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende. Du er et potentiale hos os, hvis du vil være en del af en national og global succes og samtidig fokuseret på at fastholde succesen gennem:
- Stor lyst til salg via telefon
- Stærk Vindermentalitet
- Resultatorienteret og selvkørende
- Vil og kan tage et ansvar
- Er i stand til at overskue komplekse produkter
- Værdsætter gode kolleger og teamspirit
Vi tilbyder
I dba.dk bliver du en del af en global performanceorienteret virksomhed med en spændende forretning, et super brand og gode udviklingsmuligheder. Som ansat vil du derfor opleve en ledelse, der udvikler dig gennem kvartalsvise målsamtaler samt udviklings- og karrieresamtaler. Der er frihed under ansvar samt god kollegial opbakning.
Gagepakken indeholder fast grundløn, bonusordning, pensionsordning, sundhedsforsikring, forebyggerordning, en aktiv personaleforening samt attraktiv frokostordning. For mere info om så klik forbi www.ebayclassifiedsgroup.com
Lyder jobbet interessant?
Send ansøgning og CV hurtigst muligt her – angiv req. no. 39192. Vi indkalder løbende kandidater til samtaler, så du kan forvente hurtigt svar. Spørgsmål til jobbet kan rettes til Recruitment Specialist Jesper Nielsen på tlf. 87 31 31 31.
Vi glæder os til at høre fra dig
|