Mærkets succes på salgslisten i 2009 skal fastholdes.
18-02-2010 | Af: Steen Nielsen, steen@dba.dk
|
|
Målsætningen er klar; Yamaha vil også stå øverst på hitlisten, når salgstallene for 2010 sidst på året gøres op.
Og de har noget at have optimismen i. Med en markedsandel på 18,1 pct. blev 2009 et historisk godt Yamaha år med den absolut bedste markedsposition i mere end syv år.
Et sådant resultat forpligter, og situationen i 2009 har virkelig sat streg under det faktum, at danske MC-kunder dels tænker med pengepungen, men også sætter "tryghedsgaranti" og kvalitetsindtryk højt.
Yamaha har derfor valgt at fortsætte strategien med at tilbyde skarpe kampagnepriser indenfor hvert produktsegment, samt fortsætte med fem års "tryghedsgaranti" på Yamaha MC over 250cc hos samtlige 16 Yamaha MC forhandlere.
Ud over en succes på salgsstatistikkerne blev 2009 ligeledes året hvor Yamaha høstede VM sejr i MotoGP, Superbike og Supersport.
Det har fået Yamaha til at satse ekstra hårdt på dette segment og affødt, at Yamaha har fundet nogle 2007 udgaver af R6 og R1 og konverteret disse til henholdsvis Ben Spies (Superbike verdensmester) og Cal Crutchlow (Supersport verdensmester) "replica" modeller. Disse er monteret med "front sticker" og bagsæde cover, og leveres i begrænset antal.
De seneste år har salget af Custom maskiner været en anelse svingende, men for sæsonen 2010 vil Yamaha gøre en stor indsats for at "boote" den afslappende motorcykel-stil. Derfor har man blandt andre sænket prisen på XVS1300A '08 med 30.000 kr. - således at prisen ender på den mere overkommelige pris på 139.998 kr.
I den mindre ende af Yamahas Custom line-up er der også penge at spare, og hvis man er hurtig kan man nå at få fingrene i en Yamaha YBR125C '08 til 16.998 kr. - den er nedsat 8.000 kr.
I prisniveauet mellem 70 -110.000 kr. er konkurrencen for 2010 skærpet yderligere, primært blandt de japanske mærker. Her svarer Yamaha igen med stærke kort som WR250X Super Motard '08 til 69.998 kr. - nedsat med 30.000 kr. MT03 '08 kr. til 69.998 - nedsat med 25.000 kr. FZ6-S ABS '08 til 89.998 kr., eller en nedsat FZ6-S S2 98 hk ABS '08 til 109.998 kr. - nedsat med 10.000.
Er man til 150 heste og 1000cc er FZ1-S på kampagnetilbud til 149.998. Vil man have den med ABS koster den yderligere 10.000 kr. Begge varianter er nedsat 10.000 kr. i forhold til 2009-sæson.
« Tilbage