Moto Morini Corsaro 1200 er ikke alene en dyr sag, idet prisskiltets pålydende er 228.000 kr. Den er tillige rablende åndssvag til danske forhold fordi den simpelthen er FOR hurtig (også selv om den er en naked bike), for tørstig, for hård og for ekstrem til alt andet end helt plane veje. Derfor elsker vi den, øh, alligevel!
09-06-2006 | Af: Peter Rahbek
|
|
Testen af denne prægtige italiener finder du i MC-Basens test-afsnit, men nyheden fortjener nu alligevel en ekstra hyldest og barsk kommentar her på nyhedssiderne. Derfor denne artikel:
Allerførst vil jeg sige, at Moto Morini Corsaro 1200 begejstrer. Med 140 hk og 123 Nm mangler man aldrig kræfter, og med 198 kg, bredt styr og en ret radikal sportslig styregeometri samt et stærkt rørgitter-stel er Corsaro'ens grundlæggende køreegenskaber bare i orden.
Well, affjedringen er alt for hård. Ikek til motorcyklen, men til netop de ujævne, hullede, slidte og lappede danske småveje, som trodsalt er dem motorcyklen skal køre på, hvis man vil more sig og samtidigt undgå overdreven risiko for at blive knaldet. Corsaros hjulføring er afstemt til racerbaner og store, bløde, sweepende kurver og hurtige bjergveje. Og hele maskinen er som sådan lagt ud til at stortrives ved hastigheder mellem 100 og 180 km/t.
Problemet er så at vi jo ikek må køre mere end 80 på de sjove veje og 110/130 på vejene, hvor maskinen synes at kede sig mest. Men: Det ER altså ikke Morini's skyld, at Danmark er Corsaro fjendsk. det er blot noget, som vi, kunderne, må forholde os til!
Heldigvis kommer Morini med en lidt mildere 950-kubik variant med "kun" 105 hk. Den er antagelig mere relevant i hvert fald på Bornholm, Sjælland og Fyn og i det østlige Jylland. For den tåler at køre under 110 uden at føles helt til grin.
Mere grinagtig er nok Morini'ens tekniske kvalitet. Ikke at maskinene r dårligt bygget, nej. Men som vaskeægte repræsentant for de eksotiske italiener-motorcykler der kun produceres i små styktal, er Morini'en langtfra færdiggjort og produktmodnet på japaner-vis. Hvis fx Honda's ingeniører var kommet med sådan en prototype til deres finafstemnings-eksperter, så var cyklen antageligvis blevet kasseret allerede inden første prøvetur. For instrumenteringen reagerer med skægge, uforudsigelige blip og båt, blot der er lidt regn i luften. Og koblingsgrebet på vor 3000 km gamle prøveeksemplar gik kantet som om det var smurt med nogle få dråber inddampet saltvand - indtil maskinen var varm. Og forgaflen bevægede sig kun aksialt når man enten bremsede hårdt eller kørte over bump med en bestemthed, der havde gjort enhver japaner blå omkring klokkeværket.
Tro ikke at vi griner af Morini'ens kvalitet. Nej, den er faktisk helt i orden. Svejsningerne er pæne, bestykningen generelt i orden, og adskille detaljer beviser, at man har tænkt sig om mere end to gange før maskinen blev sat i produktion.
Også fabrikkens etik er høj, ligesom lysten til løbende at servicere fans/kunder og opdatere motorcyklens elektroniske motormanagement næsten ikke kender grænser. Og Madsens Garage, der importere Morini tuil Danmark, ved også hvor vigtigt det er, at supporte kunder, så udbyttet og køreglæden bliver optimal.
MEN, men, men: Morinio Corsaro er og bliver en liebhaver-maskine. Du kan købe en Suzuki SV 1000 Naked til rundt regnet det halve og få næsten lige så mange hypper og næsten lige så megen galskab. Du kan altså købe to maskiner - en til dig og en til kæøresten - hvis du vælger det japanske alternativ. Og mon ikke japanerne er enten lettere at komme af med eller i det mindste nogenlunde lige så meget værd på brugtmarkedet, den dag kilometertælleren runder 50.000....?
Spørgsmålet er, om motorspecialisten Moto Morini overlever som motorCYKEL-producent i det lange løb? Hvad har de at byde på, som skiller dem radikalt fra Ducati, Aprilia og Benelli og Moto Guzzi udover navnet?
Jo, italienerne laver skønne køremaskiner. Men latinsk temperament og danske forhold matcher ikke altid hinanden. Jeg mener: 140 hk og politiet?
Italienske ledningsværk og saltstrødede veje. Brembo bremser og regnvejr. Stiv affjedring og hullede veje. Ja, du kan jo selv fortsætte.
Og så alligevel: HURRA for at de gør det. Hurra for Morini - at de overlevede kriserne og påny skabte en om ikke unik så i hvert fald markant V-twin maskine. Og hurra for Bo Madsens Garage's initiativ med at bringe de ekcentriske og ikke så nemt omsættelige liebhavermaskiner ud til de danske kunder.
Jo, selv om jeg bandede og svovlede flere gange under testen af Corsaro 1200, så rystede jeg aldrig alvorligt på hovedet. For selv om maskinen er giftigt hurtig og alt andet end perfektioneret a la Honda, Yamaha, Kawasaki og Suzuki - for nu ikke at nævne Triumph, BMW eller for den sags skyld Aprilia, Ducati, Moto Guzzi, MV Agusta, Harley-Davidson, Buell osv - så er den SKIDE SKØN. På samme måde som en Bimota også er skøn - når den fungerer.
Jo; hatten af. Både Benelli, Bimota og nu også Morini har deres berettigelse. Frem med rustbeskyttende salver. Fem med værtøjet. Drik lidt rødvin og sørg for at få¨rigeligt med sex FØR du kører. Så er de sære italienere lige sagen. Du kan nemlig ikek undgå at blive fanget af deres charmerende latinske ånd.
Cordiali saluti e tutto bene per Te
Din gamle redaktør Rahbuk!
« Tilbage
Send artikel
Udskriv artikel